Denne 2016 Vermell er lavet på et mix 40% Grenache, 20% Syrah, 20% Cabernet Sauvignon, 10% Carignan og 10% Ull de Llebre aka Tempranillo, Vinen er lavet i store betontanke med gæring samt maceration over 15 dage, hvorefter vinen er lagret på 300 liter egefade i 12 måneder. Hold nu op … sikke en biofætter eller i hvert fald har den en meget landlig og blomsterrig duft, nærmest som en blomstermark, hvor der lige er kørt møg ud. Det er svedig brunst, men på en spændende, vild, farlig og tiltrækkende måde, selvom enkelte nok vil blive skræmt en smule. Frugten dufter moden, sådan kirsebær, hyben, tør cedertræ, vanilje, grønne urter, salvie … og alt meget let, modent, lyst og friskfyrsagtig indbydende. Med lidt luft i glasset aftager de landlige aromaer en smule og så lukkes der i stedet op for slikbutikken med en kæk lille sødme blandt den modne, lyse frugt og grønne elementer. Meget fin smag … forsigtig, fin og med god balance. Det er ikke en vin, som eksploderer, men i stedet lige så stille kommer rullende med moden, lys frugt og smuk balance henover tungen. Der er meget bløde tanniner, let peber, men først og fremmest dejlig lys frugt, modenhed, balance … lidt en overraskelse. … og det er et vildt godt køb.
2016 Vermell, Dosterras. Montsant. Spanien.
kr.185,00
Køb flere og spar penge
Antal | Pris pr. stk |
---|---|
12+ | kr.166,50 |
Køb 12 stk. og få 10% rabat
138 på lager